Gratis videokonsultation

Videokonsultationen er IKKE i stedet for en almindelig konsultation. Det er et tilbud til dig, der har spørgsmål til en evt. behandling, tilskud eller lign. - og til dig der er gangbesværet eller har andre fysiske udfordringer.

 

Tandprotesehuset tilbyder GRATIS videokonsultation 
- som de eneste tandteknikere i Danmark

Du kan nu få gratis videokonsultation hjemme fra din stue – uden at skulle møde op på klinikken.

Med videokonsultation er det muligt for dig at få faglig hjælp online under det igangværende udbrud af coronavirus.

Har du ikke mulighed for at møde op, føler du dig utryg eller syg, så har du nu denne mulighed for at blive tilset af tandfagligt personale.

Videokonsultation er din mulighed for at vise os, hvor eller hvordan du oplever problemer, hvilket ligeledes giver os en langt bedre mulighed for at hjælpe dig videre.

Du vil kunne modtage rådgivning og få svar online, hvis du har et spørgsmål eller er i tvivl, om det er nødvendigt at du møder op på klinikken. 

BOOK TID NU

Hvordan virker vores gratis videokonsultation?

Hvis du på nuværende tidspunkt ikke har en tandprotese og måske har nogle spørgsmål til tandproteser, så kan vi med en videokonsultation hjælpe dig med at få et bedre indblik i hvad det vil sige at få en tandprotese samt informere dig omkring processen fra start til slut.

Har du en tandprotese i forvejen så kan du med en videokonsultation få mere information om hvordan du skal forholde dig til evt. ømhed eller andre problemstillinger du måtte have med din eksisterende tandprotese.

Vi kan også vise modeller af vores tre typer af tandproteser, så du er bedre informeret inden du kommer på klinikken.

Videokonsultationen tager ca. 20 minutter.

Hvornår kan du benytte videokonsultation?

  • Hvis du ønsker information omkring tandproteser fx processen fra start til slut
  • Hvis du har spørgsmål til din eksisterende tandprotese
  • Hvis du vil vide mere omkring Tandprotesehuset priser
  • Hvis du vil høre til forskellene mellem standard, naturtro og naturtro plus tandproteser
  • Hvis du har brug for en konsultation, men ikke har mulighed for at komme til klinikken
  • Du er dårligt gående og har brug for svar eller rådgivning
  • Du er derhjemme på grund af COVID19

Er det en sikker løsning?

  • Ja videokonsultationen foregår via en 100% sikker forbindelse, og systemet benyttes i sundhedsvæsnet, på alarmcentraler og hos Politiet.
  • Forbindelsen er krypteret og sikker. Det betyder, at det der tales om og eventuelle personlige oplysninger forbliver i et sikkert rum.

Hvem kan modtage en videokonsultation?

  • Som udgangspunkt kan alle få en videokonsultation
  • Kontakt os og få hjælp til at vurdere om videokonsultation er den rette løsning for dig

Rådgivning og hjælp hvor det passer dig

  • Du har svært ved at forlade dit hjem
  • Du kan af fysiske eller psykiske årsager have svært ved at møde op

Hvad kan jeg forvente af en videokonsultation?

  • Faglig og kompetent rådgivning
  • Svar på spørgsmål omkring proteser og mund
  • Afklaring omkring hvorvidt du bør møde op på klinikken
  • Information om hvad du selv kan gøre ved eventuelle problemer

Hvad kan jeg ikke forvente af en videokonsultation?

Du kan ikke forvente, at du slipper for at skulle besøge en tandtekniker. Og du skal IKKE booke en videokonsultation, hvis du allerede har en tid på klinikken. Men har du spørgsmål til behandlingsforløbet, hvordan det foregår og hvilke tilskud du kan søge, så er videkonsultationen en rigtig god løsning for dig.

 

Hvem møder jeg, når jeg bestiller en online konsultation?

På den anden side af skærmen møder du Sabine. Hun er autoriseret klinisk tandtekniker og videreuddanner sig løbende. Sabine har en meget høj patienttilfredshed (4,9 ud af 5) og  lægger stor vægt på at imødekomme dig med nærvær, holdbare løsninger, grundig information og let forståelig kommunikation. Den trygge, gode oplevelse og relationen er i centrum hos Sabine.

 

Vil du vide mere eller bestille en tid ?

Bliv kontaktet