Ønsker du at kunne tygge en bøf eller bide af et æble.
Mange tænker en tandprotese betyder, at alt skal skæres ud i små bidder og stoppes godt ind til de bagerste tænder, men en tandprotese behøver ikke betyde du skal gå på kompromis med alt det du plejer at kunne.
Faktisk er det meste muligt med en god tandprotese løsning. Det vil dog kræve tilvænning at gøre brug af en tandprotese.
Læs med og bliv klogere på hvad du kan forvente dig af en tandprotese.
Du kan godt spise med en tandprotese. Er der tale om en smileprotese skal du ikke forvente den holder til det. Både hel- og delproteser er mulige at spise med. Dog skal du forvente de skal tages ud og renses efterfølgende. Der kan sætte sig madrester, som ved naturlige tænder der skal have en tur med tandstikken efter spisning.
Vi ville lyve, hvis vi lovede, at en tandprotese føles, som dine egne tænder. Til gengæld er det muligt at vænne sig til dem. Man skal lære at benytte sig af en tandprotese og der bør forventes tilvænning så vel som løbende justering og tilpasning.
Når du har vænnet dig til dine nye tænder, vil du ikke længere kunne undvære dem. På den måde vil de mere og mere føles som ”dine tænder” og du vil ikke længere tænke meget over at de er der, da de så er blevet en naturlig del af dig.
Ja du kan uden problemer sove med din tandprotese. Dog anbefales det, at gane, gummer og mundslimhinde dagligt får mulighed for at ”ånde”. Du kan eksempelvis have din protese ude, når du er alene. Mange tager den ud når de er i bad eller hvis de er alene, mens de gør rent eller laver anden form for fordybelse på egen hånd.
Det anbefales du er opmærksom på mundslimhinden. Den skal fremstå lyserød og sund. Bliver den rød, kommer der sår eller svie skal du opsøge din tandlæge eller tandtekniker.
Du kan i form af tilvænning tale så ingen kan høre forskel, selvom du har en tandprotese i munden. Det er tilmed helt normalt at mundvandet løber ekstra i starten indtil hjernen opfanger, at det du har i munden ikke skal spises.Du kan også forvente ømhed i tilvænningsprocessen. Gummen skal vænne sig til trykket. Der må dog ikke forekomme sår. Kan du mærke protesen strammer og trykker skal den muligvis justeres.
Der skal meget til før at en tandprotese går i stykker, men det kan ske. Tab den ikke ned i håndvasken. Faktisk anbefales det at du fylder lidt vand i badeværelses håndvasken, når du håndterer din protese, så du ikke taber den og den risikerer at knække. En anden uheldig situation der kan opstå er, at dit kæledyr tygger i din protese. Lige meget hvad der sker står vi klar til at hjælpe, så din protese straks er så god som ny igen. Link: Knækket tandprotese
Kæbeknoglen langsomt trækker sig, når tænderne ikke længere er der til at holde på den. Det betyder at ansigtet typisk ændrer sig. Kinderne falder ind og tyngdekraften trækker i mundvigene. En tandprotese skaber fylde i kinderne og kan være med til at trække nedadvendte mundviger opad
Ønsker du at standse processen med den svindende knogle findes der også en løsning til det. Måske har du hørt om tryklåsproteser. Det er proteser, der hæfter på tandimplantater. Tandimplantater er små skruer, som sidder fast i kæbeknoglen. Det er smart! Har du mistet dine tænder tidligt i livet er det klart en fordel for at sænke hastigheden på den svindende knogle.
Endnu en fordel ved tryklåse er at protesens størrelse kan reduceres. Det er især en fordel i overkæben hos dig der har svært ved at vænne sig til at have en protese der fylder i ganen.
Vil du vide mere om tryklåsproteser kan du klikke her